Personlig Historie

Min personlige historie

Jeg har altid danset. Kunne ikke gå med tallerkenerne fra køkken til stuen uden at lave trin og piruetter – til min mors bekymring. Så jeg fik lov til at gå til ballet fra jeg var 7 år og jeg var solgt! En livlig fantasi og kropslighed havde fundet sin funktion. Siden blev jeg optaget af moderne dans og fra jeg var 19 professionelle studier på FAME teaterskolens professionelle danselinie i Odense, så uddannelse på London Contemporary Dance School og videre studier i NYC. Medlem af udvalg for træning i Dansens Hus (Nu Dansehallerne) i Kbh. som arrangerede daglig professionel træning og gæsterlærer besøg. Dette gør jeg stadig i Odense og Kbh. for at udvikle vores inspirationskilder i Danmark.

Jeg opdagede tidligt en skævhed (skoliose) i min ryg og senere fandt en kiropraktor en rygfejl (spondylolestesis) hvorfor han anbefalede mig straks at stoppe min dansekarriere. Som barn var jeg kraftigt kalveknæet. Så det er lidt af et under at jeg har trådt mine dansesko i så stort omfang som jeg har gjort.

Alexanderteknikken hjalp mig til selv at manøvrere min danseteknik træning som tilmed opblomstrede overraskende til at blive til en både friere og stærkere kropsfunktion med mere kvalitativ bevægelse og personligt udtryk.

Mig som lille med mine ‘skæve’ ben.